NFRK er en hyggelig rideklub for alle der holder af heste, ridning og samvær. Klubben drives af frivillige kræfter der brænder for, og vil gøre alt for at heste og ryttere trives i vores skønne omgivelser tæt på Nykøbing F.

Vi har medlemmer i alle aldre, og i vores rideskole tilbyder vi undervisning 5 dage om ugen på de skønneste heste og ponyer. Det er vigtigt for os at alle føler sig velkomne og hygger sig i stalden. Vi sørger for et godt klubmiljø på tværs af interesser og alder.

Du er altid velkommen til at kigge forbi til en snak og rundvisning.

På gensyn i en glad og hyggelig rideklub.

Du kan se mere om vores hyggelige rideskole her

                                                  

 

Forpagter

Claus Skov & Mia Kansager

Tlf: 27 14 64 74

Nyheder

Generalforsamling 21 februar 2024 kl. 19.00 i Rytterstuen.

23-02-2024

Onsdag d. 21 februar 2024 blev den ordinære generalforsamling i Nykøbing Falster Ridekliub afholdt. De 3 medlemmer der var på valgt, modtog genvalgt og blev valgt ind i betsyrelsen igen. Bestyrelsens tidligere konstituering fastholdes og ser ud som følgende:

Formand: Maja Pakula

Næstformand: Lise-Lotte Pedersen

Rideskoleansvarlig: Lena Hansen

Kontakt til udvalg: Lisbeth Christensen

Kasserer: Mette Martinussen

1. suppleant og medieansvarlig: Heidi Nielsen

2. suppleant og rideskolemedhjælper: Cecilie Østergaard

Revisor: Heidi Rygaard

Revisor supppleant: Michelle Østergaard

Læs mere

Referat fra generalforsamling 21. februar 2024 kl. 19 i rytterstuen på Brændte Ege

22-02-2024

Valg af dirigent – Torben er dirigent

  1. Bestyrelsens beretning ved formand Maja Pakula
    1. Se beretningen nederst

2. Forelæggelse af det reviderede regnskab og budget ved Mette Martinussen. Mette forelagde regnskabet for 2023. Der er ikke påført budget 2024 på regnskabet. Det bliver svært for klubben at få de hele til at hænge sammen, da tilskuddet fra kommunen falder meget.

3. Godkendelse af kontingent:

  • Forslag fra bestyrelsen: Vi ønsker at ændre fra halvårlig betaling til kvartalsvis betaling og samtidig lade kontingentet stige til 160 kr. kvartalsvist. Derudover vil vi gerne tilføje muligheden for at være støtte medlem til 150 kr. årligt. Støtte medlemmer har ikke stemmeret.
    • Der stemmes af 2 omgange:
      • Stigning af kontingent til 640 kr. pr. år – ikke vedtaget
      • Opkrævning af kontingent hvert kvartal –– ikke vedtaget.

4. Behandling af indkomne forslag: Ingen indkomne forslag

5. Valg: På valg er:

Valg af bestyrelsesmedlemmer

Mette Martinussen – Modtager genvalg - genvalgt

Lisbeth Christensen – Modtager genvalg - genvalgt

Heidi Nielsen - Modtager genvalg (suppleant) - genvalgt

Desuden er der valg af:

1 revisor – Heidi Rygaard Dal

1 revisor suppleant: Michelle Østergaard

6. Eventuelt

Uddeling af ranglistepokaler (pokaler, blomster og rosetter til vinderne)

  • Hest dressur: Isabella Lumby/Amazing Survivor
  • Pony dresser: Mie Bjerre Andreasen/Dahlsminde Milano
  • Hest spring: Christian Kyhn/Ludo 32
  • Pony spring: Nanna Melia Kyhn/Tattygar Dexter

 

Beretning:

 

Formandens beretning ved NFRK´s Generalforsamling 21 februar 2024. 

Generelt:

Det har som udgangspunkt været et godt år i 2023, dog med visse udfordringer og skift undervejs. Dog ingen udfordringer vi indtil nu, ikke har kunne løse ved fælles hjælp. Derfor skal der også lyde en tak til alle jer ildsjæle som brænder for vores klub og bakker op omkring vores fællesskab og aktiviteter.

Vi lagde året ud med en generalforsamling d. 23/2-2023. Den siddende bestyrelse trådte af med undtagelse af Lisbeth, og en ny bestyrelse trådte til. Josephine, Lena, Camilla Strøkjær, Tina, Sofie og Maria blev valgt ind.

Den 12/04-2023 fik vi alle den samme nedslående besked både i vores indbakker og ved et møde. Vi var opsagt med baggrund i Lars’ økonomiske situation. Brændte Ege skulle ophøre med at været et hestesportscenter til udgangen af maj 2023.

Den 20. april 2023 blev der afholdt et ekstraordinært møde med Claus Skov og Mia Kansager. De påtager sig opgaven som nye forpagtere af Brændte Ege, Hestesportscenter.

1/5-2023 blev der afholdt en ekstraordinær generalforsamling. Flere fra den siddende bestyrelse havde trukket sig grundet de usikre omstændighederne i forbindelse med opsigelsen. Det medførte endnu engang valg af nye bestyrelsesmedlemmer.

Lisbeth og Lena fortsatte fra tidligere bestyrelse. Maja, Mette, Cecilie, Heidi og Lise-Lotte blev valgt ind.

Bestyrelsens mål for klubben er fortsat og har hele tiden været, at skabe en velfungerende klub med en bæredygtig økonomi. Både igennem medlemmer, men også igennem forskellige arrangementer samt rideskole aktiviteter.

Aktiviteter:

Først og fremmest endnu engang en stor tak til alle jer der altid stiller op og hjælper til.

Igennem 2023 har vi i alt haft 9 vellykkede stævner, samt 2 aflyste. Et i april og et i juli grundet situationen omkring opsigelsen.

Vi afviklede distriktsmesterskab i september. På trods af toiletter der ikke kunne følge med, flæskestegssandwichene der var udsolgt lidt for tidligt samt at MobilePay gik ned i et par timer, så gik det faktisk over al forventning. Vi fik positive tilbagemeldinger – både fra deltagere og via stævnerapporten.

Vi sluttede sågar året af med et klubstævne hvor vi toppede deltager mængden i en grad, hvor vi måtte bringe begge ridehuse i spil på samme tid til afvikling af dressurklasser. Dette gik også over al forventning og tilbagemeldingerne var endnu engang positive.

Dertil skal der også tilføjes, at vores ryttere klarer sig rigtigt godt, flere kravler op ad rangstigen. Det er dejligt at kunne følge med og samtidig har det en positiv virkning på klubbens renommé. 

Vi har valgt ikke at byde ind på distriktsmesterskaberne i 2024, da Distrikt 5 har fjernet en del af støtten til skridttæpper mm. Samtidig ved vi ikke præcist hvordan den nye tilskudsmodel fra kommunen ville se ud.

Udover vores stævner har vi også afholdt mange andre hyggelige aktiviteter bl.a. ridelejr, klubaften med mentaltræning, arbejdsweekend, halloweenspring, loppemarked og julehygge. Vi har sågar haft forsøgt os med kæphesteaktiviteter.

Som fremtidige aktiviteter er vi i gang med afholdelse af ryttermærker. I første omgang i rideskolen og for passerpigerne. Der er også gang i planlægningen for rideskole Cup, hvor der allerede nu er fastsat datoer og hold. Derudover vil vi forsøge os med O-ridt.

Vi solgte også lodsedler i 2023 fra børnecancerfonden – det gav et overskud på omkring 7.000 kr. til klubben. Vi har forsøgt os igen i januar, kender endnu ikke overskuddet. Vi får indleveret flasker fra Godset et par gange om året, som også doneres til klubben.

Rideskole:

Vi går en fremtid i møde med en ny tilskudsmode fra kommunen. Det betyder at vi ikke får det samme tilskud længere, da tilskuddet til foreningslivet i Guldborgsund kommune er væsentligt reduceret. Det siger Mette lidt mere om senere. Derfor har vores fokus primært været på at få bygget rideskolen mere op med bl.a. nye heste og flere hold.

Vi sagde farvel til Coco Chanel, og fik Lucero ind. Det var en hård start men han er langt om længe i brug. Siden hen har vi fået 3 lånehest bl.a. Scottie, Molly og Egon. De fungerer alle 3 rigtigt godt og det har været godt for vores økonomi, at kunne lave låne aftaler fremfor at købe heste.

Derudover har vi haft Zar og Yasmin i rideskolen, som begge har fundet deres fremtidige hjem uden for rideskolen hvor de trives bedst. Et rideskoleliv er ikke for alle heste.

Det har været et udfordrende år ift. den nye ordning, med mere selvpas. Der er fulgt flere opgaver med dét at drive rideskolen. Hver dag skal der laves Wrap til 8 rideskoleheste, der skal fyldes hø/halm ned på foldene, så vi undgår foldskader i det omfang vi kan. Vi har været udfordret i dynamikken på foldene – sikkert også pga. den udskiftning vi havde. Det medførte en del foldskader i en periode. Derudover skal der tømmes lort på foldene, nøjagtig som der skal på alle andre folde.

Vi arbejder på at udvikle og dygtiggøre vores passerpiger – både igennem undervisning men også igennem håndtering af hestene i hverdagen og igennem ryttermærker og rideskolecup.

Vi har fået udvidet rideskolen med flere hold, så vi har hold fra mandag til lørdag. Det er vi rigtig glade for, da det er en vigtig faktor for at få en sund og bæredygtig økonomi i klubben.

Vi ved det har givet anledning til uro og snak i stalden ift. brugen af hallerne for privatrytterne i vinterhalvåret. Vi kan alle sammen mærke det øget tryk, vi har på vores faciliteter med både en udvidet rideskole, ryttere udefra, pensionærer og privatundervisning.

Vi har længe været privilegeret med to ridehuse og har kun haft undervisning 4 ud af ugens 7 dage i rideskolen. Vi håber derfor på jeres fortsatte opbakning og forståelse for vores situation og økonomi, og med netop to ridehaller burde det være muligt at få plads til os alle.

Sidst men ikke mindst – vores lås til Bemerskabet virker ikke efter hensigten. Bemer bliver derfor sat ind i rideskolesaddelrummet, og så har vi aftalt med Mia at vi sætter overvågning op. Den kedelige historiet til det er at der desværre forsvinder udstyr dernede fra.

Tutten:

Tutten har nu kørt i endnu et år, og det er fortsat en udfordring med for meget svind. Den giver overskud, men overskuddet er ikke stort. Vi laver løbende optællinger og følger det tæt. Vi har haft forskellige overvejelser ift. håndtering. Vi oplever at de fleste finder det attraktivt, med muligheden for at købe en vand eller lidt snacks. Derfor opfordrer vi til, at man betaler før man tager noget. Alternativet er at vi må lukke det helt ned. Den samme besked bliver givet til alle forældre, elever og passerpiger.

Status og fremtid:

Vi er en dejlig klub med meget at byde på. Det gælder både ift. arrangementer men også når vi taler om vores sociale fællesskab. Vi går et udfordrende år i møde når vi taler vores økonomiske situation og den nye tilskudsmodel fra Guldborgsund kommune. Men som med så mange andre udfordringen, så tror vi også på at vi nok skal klare denne når vi løfter i flok. Det er ofte igennem et stærkt fællesskab hvor der findes en stor opbakning, at en klub som vores kan blomstre.

Vores medlemstal pr. 21 februar 2024 er 151 medlemmer.

Inden jeg runder af, vil jeg opfordre til et par ting:

1.Husk at respektere hinanden også for de forskelligheder vi har. Det er i kraft af vores forskelligheder, at vi formår at være alsidige. Der er ingen der er bedre end andre eller har mere eller mindre ret til at benytte faciliteterne på brændte Ege. Vi er alle lige og vi skal være ordentlige ved hinanden. Vi behøver ikke at være bedste venner, men vi har alle sammen et ansvar for at den klub vi har valgt at være en del af, er et rart sted at være med et godt klima.

2.Jeg vil også opfordre til at flere af jer melder jer ind i et af vores udvalg eller som minimum deltager et par timer som hjælper ved vores arrangementer. Der er hårdt brug for det og det er ofte de samme der stiller op – det skal i have stort tak for. Det bliver bare endnu sjovere for alle, hvis arbejdsbyrden bliver fordelt ud på flere hænder.

Lige pt. har vi: Springudvalg, Cafe/tuttenudvalg, Stævneudvalg/sponsorudvalg, Juniorudvalg, festudvalg, og et aktivitetsudvalg.

I vores fokus fremadrettet vil vi gøre hvad vi kan for at skabe flere aktiviteter for medlemmerne og vi vil arbejde på en højere grad af involvering fra pensionærer, men også fra forældre og seniorer.

Tak for ordet.

 

Læs mere

Arrangementer